Om Lisa og hendes
dekorationer
Jeg har i mange år, med stor
glæde, fremstillet advents-, kalender-, og
juledekorationer i stor stil. Altid med naturens materialer
som udgangspunkt.
De første mange år, var det
for mig, en hyggelig fritidsbeskæftigelse, men efterhånden fik
jeg så mange opfordringer om at begynde at sælge mine
dekorationer at jeg synes det skulle prøves af. Så nu er det
blevet en fast tradition at jeg, fra sidst i november, omdanner
vores carport til en julepyntet salgsbod, hvor mine mange
dekorationer kan ses, og købes.
Det, der startede som en
hobby for mig, har nu udviklet sig til at inkludere hele
familien. I løbet af året, samler vi naturens skønne, produkter,
hvilket er den største bestanddel i mine dekorationer. Midt i
november, tager vi alle i skoven, for at hente gran. Dette gør
vi så sent som muligt, for at dekorationerne kan holde sig
længst muligt.
Til sidst er det så min
opgave, at gøre det som jeg er bedst til, nemlig at kreere og
kæle for hver enkelt dekoration.